Forside

Lene Simonsen, formand

Velkommen til sæson

2019-2020

Fuglsang Herregård har igennem tiderne været et sted, hvor kunstnere, komponister og musikere samledes i en lidt snæver kreds, for at fordybe sig i deres egne og hinandens kunst og samtidigt nyde samværet i de skønne omgivelser.

Nu til dags, er det heldigvis muligt for alle, at fordybe sig i landskabet og de musiske udtryk og aftryk, som tidligere generationer har frembragt. Sådan et sted er Kunstmuseet, KUMUS, Skejten, Parken, Herregården og ikke mindst; Fuglsang Musikforening.

Lene Simonsen, formand

Fuglsang Musikforenings 23. sæson kendetegnes ved ordene: Velkendt, overraskende, utraditionel, virtuos og altid i topform!
Hvis du deltager i alle 9 koncerter, har du mødt og hørt veletablerede musikere, nye fremadstormende
navne, danske verdensstjerner, uventet anderledes musik, liedsang og verdensmusik, lokalt forankret såvel som fra meget fjerne egne. Nysgerrig? – Så læs videre og se hvad vi har at byde på – husk, at børn og unge altid har gratis adgang.

Du kan holde dig ajour via vores nyhedsbrev og Facebookside.

Syv af koncerterne afvikles i KUMUS og to på Herregården.
Billetter købes i god tid via hjemmesiden eller på koncertdagen fra kl. 14.00. Forfriskninger kan købes både før koncerterne og i pausen.

Koncerter på dette fornemme niveau kan kun lade sig gøre via økonomiske bidrag fra foreningens sponsorer og medlemskontingent. Tak til Raaco, Slots- og Kulturstyrelsen, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinusfonden, Solistforeningen af 1923, Oticon og Guldborgsund Kommune for velvillig støtte.

Vel mødt til en masse fantastiske koncerter!

Lene Simonsen, formand.


 - nyttige links


Fuglsang Kunstmuseum


KUMUS, herregårdens gamle forpagterbolig, er nu istandsat og huser Ensemble Storstrøm, samt Kunstmuseets børneformidling. En flot ny koncertsal med handicapvenlige faciliteter er blevet indrettet i den del af KUMUS som engang var mejeri. KUMUS blev indviet i 2016 og benyttes nu flittigt bl.a. af Fuglsang Musikforening. I år afholdes 7 af de 9 koncerter i koncertsalen i KUMUS.

Der kan købes kombibillet til museumsbesøg og koncert på Fuglsang Kunstmuseum for kr. 235,- (begrænset antal)


Ensemble Storstrøm har til huse i KUMUS og optræder jævnligt i Fuglsang Musikforening


Skejten  Det kan varmt anbefales at sætte god tid af til et besøg på Fuglsang. En god koncert kan med fordel kombineres med museumsbesøg eller  en god travetur til Skejten


Herregaardsparken

Den fantastisk smukke herregaardspark, hvor bl.a. Carl Nielsen boede i perioder, må man heller ikke gå glip af.


Fuglsang Herregaards B&B

En skøn mulighed for overnatning på den gamle Herregaard


KUMUS OG FUGLSANG KUNSTMUSEUM

Tak til alle vores sponsorer!

Fuglsang Kunstmuseum, KUMUS og Fuglsang Herregaard

Nystedvej 71-73, 4891 Toreby L.

Fuglsang Musikforening

Formand: Lene Simonsen

formand@fuglsangmusikforening.dk

Webmaster: Aase R. Sløgedal

webmaster@fuglsangmusikforening.dk