Koncerter Sæson 2017 - 2018

 

FUGLSANG MUSIKFORENING

 

Velkommen til sæson 2017-2018

 

 

Kære læser.

 

Brebøl Fonden har generøst, for fjerde gang, givet foreningen en stor bevilling til et internationalt topnavn. Bestyrelsen har derfor kunnet lave aftale med legendariske Emerson Quartet fra New York. Kvartetten gæster Fuglsang Musikforening d. 28. januar 2018. Medlemmer af foreningen kan købe en personlig billet fra 1. september efter først til mølle-princippet. Der åbnes for almindelig salg af biletter via biletto 1. december 2017.

 

Der er selvfølgelig meget andet godt i vente. De alleryngste talenter gæster igen foreningen sammen med Ensemble Storstrøm, som også spiller deres altid spændende koncerter i musikforeningsregi hele to gange.

Vi markerer Debussys 100-års dødsdag med en koncert, hvor samtlige 24 præludier for klaver opføres. Tre søstre spiller trio, cellisten Morten Zeuthen tager yderligere tre cellokolleger med, Benjamin Koppels blide saxofonklang samt en fantastisk korkoncert, er nogle af den spændende musikoplevelser der er i vente.

 

Glæd dig til at gå på opdagelse i dette sæsonprogram, hvor du bydes velkommen til 5 koncerter på Herregården, og 4 koncerter i det nye Kumus.

Begge steder tilbydes salg af lækre forfriskninger i koncertpausen, og der arbejdes med mulighed for tilkøb af mad i forbindelse med koncerterne.

 

Via Billetto.dk kan du sikre sig billetter i god tid.

Følg med via vores nyhedsbreve, så er du altid opdateret.

Det er bestyrelsens overbevisning, at de store kunstneriske oplevelser, som altid har kendetegnet Fuglsang Musikforening, fortsætter i både nye og vante rammer.

 

Vel mødt til den 21. sæson i Fuglsang Musikforening.

Lene Simonsen, formand.

 

Fuglsang Herregaard

Nystedvej 73, 4891 Toreby L.

Fuglsang Musikforening

Formand: Lene Simonsen

formand@fuglsangmusikforening.dk

Webmaster: Aase R. Sløgedal

webmaster@fuglsangmusikforening.dk