Ensemble Blackguard

SØNDAG 2. JUNI 2019 kl. 15:00

ENSEMBLE BLACKGUARD

 

 

400 år gammel musik.

 

- det kan godt lyde lidt kedeligt, men lad jer ikke narre: Hvis man tænker på tiden som den periode, hvor man byggede stort og prægtigt – som f.eks. Rosenborg, Rundetårn og Børsen –; hvor man sad ved taflerne og mæskede sig i mad og ædle vine; hvor man dyrkede hofintrigerne og de amourøse eventyr, så må den tids musik være alt andet end kedelig.

Dette vil ved dagens koncert blive anskueliggjort af Ensemble Blackguard (navnet i sig selv er en joke, men den må I komme til koncerten for at høre)

Ensemblet spiller på originale instrumenter: zink, violin, dulcian, basun, violone, teorbe og cembalo/orgel.

Nogle af disse instrumentnavne lyder mærkelige, men når I har været til koncerten, har I helt styr på dem.

Særligt skal zinken fremhæves. Lene Langballe er en af de få, der mestrer instrumentet så godt, at hun kan demonstrere dets særlige egenskab: det er i stand til at efterligne den menneskelige stemme.

Kom og oplev dette specielle univers. Så er I godt rustet til at gå hjem og nyde i hvert fald maden og den ædle vin.

 

Ensemblets sanger, Else Torp har optrådt med bl.a. BBC Philharmonic, Scottish Chamber Orchestra, danske landsdelsorkestre, Concerto Copenhagen, Kronos Quartet, London Sinfonietta og Lautten Companey Berlin og har med Paul Hillier’s Theatre of Voices optrådt på internationale scener som BBC Proms, Berliner Festspiele, Lincoln Center og flere gange i CarnegieHall.

Jane Gower (barokfagot) har studeret på Canberra School of Music og videre studier i tidlig musik ved musikkonservatoriet i Haag. Hun er specialiseret i historisk fagot, fra dulcian til det tidlige 20 århundredes franske instrumenter.

Jane er første fagottist i Concerto Copenhagen og Anima Eterna, Brügge og har optrådt i mange år med English Baroque Soloists, Orchestre Révolutionnaire et Romantique, samt The Orchestra of the Age of Enlightment. Hun turnerer ofte med Australian Chamber Orchestra.

Jane er desuden en aktiv kammermusiker med et hav af koncerter og udgivelser.

Jane har en stadig voksende samling af originale fagotter, som hun optræder med. Hun er en efterspurgt solist og har optaget tre koncerter af Franz Danzi med Kölner Akademie og Mozart's fagotkoncert i samarbejde med Anima Eterna. Hendes kadencer og noter for denne koncert findes udgivet hos Bärenreiter.

For nylig har Jane’s optagelse af de ekstremt vanskelige fagotstemmer i Zelenka’s seks triosonater med The Prague-based Collegium 1704, vundet en Diapason d’Or.

Gilbert Martinez (cembalo) er oprindelig fra San Francisco og kunstnerisk leder af MusicSources, Center for Historically Informed Performance, en organisation med base i Berkeley, California, grundlagt i 1985.

Begyndte som ganske ung at spille cembalo hos Nigel Rogers i Los Angeles og Laurette Goldberg på musikkonservatoriet i San Francisco. Videre studier i Italien hos Alan Curtis i cembalo og direktion. Gilbert har været assisterende dirigent for Alan Curtis i opsætning af Händel’s opera Xerses, ved opsætning i Berkeley/West Edge Opera og senere stået i spidsen for Monteverdi’s "L'Incoronazione di Poppea" and "Il Ritorno d'Ulisse in Patria" for samme operahus.

Som solist har han optrådt med bl.a. Rameau’s samlede værker, fremført udenad, i USA, Canada og i Skandinavien.

Gilbert har de seneste år optrådt med Bach’s samlede Brandenburgkoncerter i samarbejde med Elisabeth Wallfisch (violin) med Early Music Alberta og været solist med Los Angeles Chamber Orchestra.

Nu bosiddende i København samarbejder han med Copenhagen Soloists, og er dybt involveret på den danske tidlig musik scene som f.eks. ved Copenhagen Renaissance Festival, MidsommerBarok Festival.

 

Entre 200 kr. (medlemmer 100 kr, unge under 25 gratis)

Billetter kan købes her på siden (senest dagen før) eller ved døren fra kl. 14:00. Der kan på dagen frem til kl. 14:00 købes kombi-billetter til 225 kr. De gælder både til museum og koncert (begrænset antal)

Drevet afTicketbutler

Fuglsang Herregaard

Nystedvej 73, 4891 Toreby L.

Fuglsang Musikforening

Formand: Lene Simonsen

formand@fuglsangmusikforening.dk

Webmaster: Aase R. Sløgedal

webmaster@fuglsangmusikforening.dk