Foto: Rinat Aldema Terre
Foto: Nikolaj Lund
Når cellisten Toke Møldrup og pianisten Yaron Kohlberg indtager scenen i KUMUS salen, er det med en særlig fortrolighed og musikalsk samhørighed, som kun opstår gennem venskab, tillid – og mange timers musik sammen.
Denne aften bliver noget særligt: en koncert i ord og toner, hvor de to musikere deler ud af deres musikalske rejse sammen. Publikum inviteres ind bag kulisserne og får et sjældent indblik i det liv, der leves mellem koncertsalene, indspilningerne, øvelokalerne og de store musikalske oplevelser.
Programmet byder på nogle af de værker, der har formet deres samarbejde – fra poetiske perler til virtuose brag – og undervejs fortæller de med både alvor og glimt i øjet om det at skabe musik sammen på tværs af landegrænser og kulturer.
Glæd dig til en koncert, der rummer både intimitet, nerve og nærvær – og som sætter ansigt og fortælling på musikken.
Toke Møldrup er en af Danmarks markante cellister og lektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har optrådt som solist og kammermusiker i Europa, Asien og USA, hvor han også giver hyppige masterclasses.
Ved siden af den klassiske kerne har han et levende engagement i ny musik, frie former og tværkunstneriske samarbejder –og hans nysgerrighed som musiker gør ham til en efterspurgt formidler og inspirator for både publikum og studerende.
Han spiller på en enestående cello bygget i 1697 af David Tecchler i Rom – generøst udlånt af Augustinus Fonden.
Yaron Kohlberger en af Israels mest markante pianister og præsident for Cleveland International Piano Competition. Med koncerter i over 40 lande og optrædener på scener som Carnegie Hall, Kennedy Center i Washington D.C., FN's sal i Genève, Beethovenhalle i Bonn, Asahi Hall i Tokyo, Beijing Concert Hall, Severance Hall i Cleveland, har han opbygget en international karriere. Han er kendt for sin virtuositet, musikalitet og karismatiske udstråling.
Entre 250 kr. (medlemmer 125 kr, unge under 25 gratis)
Billetter kan kun købes her ved vores billettudbyder, Ticketbutler, (senest dagen før) eller ved døren fra 14:00.
Et begrænset antal kombibilletter til kr. 300,- kan kun købes online. De gælder både til Fuglsang Kunstmuseum og til koncert i Fuglsang Musikforening.
Fuglsang Kunstmuseum og KUMUS
Nystedvej 73, 4891 Toreby L.
Fuglsang Herregaard
Nystedvej 71, 4891 Toreby L.
Webmaster: Aase R. Sløgedal
Copyright © All Rights Reserved